Solceller

​Solceller bliver ofte forvekslet med solvarmeanlæg. Men hvor solvarmeanlæg producerer varmt vand, producerer solceller elektricitet. Solceller er en forureningsfri energikilde, som producerer elektricitet af solens lys, vel at mærke hvis man ser bort fra den forureningskilde solcellerne udgør i forhold til produktionen, transport, installering og bortskaffelse. De solceller, der findes i dag, kan omsætte op til ca. 20 procent af lysets energi til elektricitet. Man skelner mellem nettilsluttede solcelleanlæg og off-grid solcelleanlæg. Off-grid anlæg kaldes også stand alone- eller ø-drift-solcelleanlæg og er ikke tilsluttet elnettet. Stand-alone anlæg lagrer derimod strøm i batterier.

​​​​

​Solceller er typisk monteret i moduler, som indeholder 36-72 solceller. Et solcellemodul består af tynde siliciumplader, der er loddet sammen. Pladerne kaldes solceller eller “fotovoltaiske” celler (foto = lys og voltaisk = elproducerende), PV på engelsk. Når sollyset opfanges af solcellemodulerne, produceres jævnstrøm, hvis styrke afhænger af solcellemodulets størrelse og sollysets intensitet.

Solcellemoduler findes i et stort udvalg af størrelser, udseender og kvaliteter. Solcellemodulet kan bruges som byggeelement på tag eller facade eller som solafskærmning. Solcellerne kan fx være bygget ind i glas eller ruder for at skærme mod solindfaldet. De kan også være semitransparente og lamineret imellem 2 lag glas. Det vil sige, at de både producerer el og skærmer mod solen på en og samme tid.

​For at solcellerne kan sluttes til elnettet, skal jævnstrømmen omformes i en speciel netinverter eller vekselretter, der omdanner strømmen til 230 volt.

Et solcelleanlæg er sammensat af række solcellemoduler, som er koblet sammen. Der er i princippet ingen begrænsninger for anlæggets størrelse. Det er den ønskede effekt og fysiske muligheder, der er afgørende for anlæggets størrelse. Har man solceller på flere tagflader, så bør man overveje at anskaffe flere invertere, dvs. én til hver tagflade.

​​

I Danmark kan et nettilsluttet solcelleanlæg med en optimal placering levere 900-5.000 kWh om året afhængig af størrelsen. På vores breddegrader er den optimale placering mod syd med en hældning på 30-45 grader.

Skal vi udarbejde et tilbud på dit næste projekt?

Vores kompetencer spænder bredt og vi brænder for at hjælpe dig, hvorfor du altid er velkommen til at kontakte os for yderligere spørgsmål.

Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os for rådgivning eller et uforpligtende tilbud

Har du brug for rådgivning i forhold til din specifikke opgave, eller kunne du tænke dig at indhente et uforpligtende tilbud, så er du altid meget velkommen til at tage kontakt til vores tømrer. Du kan enten ringe til os på telefon 53 59 70 50, eller du kan skrive til vores e-mail jj@superhuse.dk.​​

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Tømrermester Jacob Johansen

Stegshavevej 48, Ringe

​CVR: 37507970

Superhuse ApS

Stegshavevej 48, Ringe

​CVR: 37606499​

Kontakt os

Telefon: 53 59 70 50

E-mail: jj@superhuse.dk